Makerspace
Skolens Makerspace arbejdes der med forskellige teknologier, som eks. 3D-print, lasercut, programmering, folieskærer samt med mere kendte materialer som stof, træ, maling m.m. Arbejdet understøtter elevernes evne til at være kreative, innovative og problemløsende samt udvikle elevernes evne til at kunne samarbejde.
Arbejdet i Makerspace skal udvikle elevernes evne til at modellere situationer fra den virkelige verden, og præsentere dem i en sammenhæng med de opgaver og emner, som de arbejder med. I udskolingen vil det kunne supplere elevernes arbejde med projekter og projektopgaven.
For at sikre, at alle får arbejdet med teknologierne, er det skrevet ind i skolen progressionsplan, sammen med fagene dansk og matematik.
- Hjernemad
Projektet Hjernemad har siden 2017 kørt med succes på en række skoler i Guldborgsund og Lolland kommuner. Her har eleverne medvirket til at sørge for, at maden fra Fødevarebanken blev til nærende morgenmad eller frokost. Det kommer de elever til gode, som ellers ikke har energi til at følge undervisningen, fordi de ikke har spist morgenmad hjemmefra, og det er blevet et socialt samlingspunkt, der involverer elever på tværs af klassetrin.
TrygFonden donerer 10.000 kr. til hver af skoleafdelingerne som økonomisk støtte til opstarten af projektet, der er et initiativ udviklet af kampagnen Broen til Bedre Sundhed, Region Sjælland. (så vidt jeg har hørt, var der ikke midler til at alle afdelinger kunne få penge til opstart, men det kan være, det har ændret sig?)
Maden bliver leveret af FødevareBanken. FødevareBanken er en non-profit organisation, der indsamler mad, som ellers ville gå til spilde. De fordeler maden til mennesker og institutioner, der kan skabe gratis og nærende måltider ud af maden. Sidste år kørte Fødevarebanken i alt lidt over 68 ton mad.
Projektet, som i 2017 er evalueret i et samarbejde mellem Broen til Bedre Sundhed og de deltagende skoler fra Guldborgsund og Lolland kommuner har skabt klare forbedringer:
· Skolerne oplever færre konflikter i morgentimerne.
· Eleverne får en rolig start på dagen og en fast struktur skaber trygge rammer.
· Hygge og en god atmosfære bliver prioriteret højt.
· Mange skoler oplever, at cafeen er med til at danne nye relationer.
· De store hjælper de små og ofte sidder eleverne sammen på tværs af både klasser og årgange.
· På nogle skoler ser man et højere koncentrationsniveau.
· Flere får nu spist morgenmad og madpakken bliver derfor gemt til frokostpausen.
· Det giver færre sultne børn og mere energi sidst på dagen.
Ude skole
Udendørsundervisning præsenterer en holistisk tilgang til børns trivsel ved at adressere sundhed og motorik, styrke fællesskabet og tilbyde en motiverende læringsoplevelse. Gennem regelmæssig fysisk aktivitet i naturen understøtter denne undervisningsform ikke kun elevernes sundhed, men også deres motoriske færdigheder, da udfordrende terræn og forskelligartede aktiviteter naturligt træner kroppen.
Desuden skaber udendørsundervisning et stærkere fællesskab blandt eleverne. Når klassestrukturen brydes op, og mindre grupper arbejder selvstændigt i naturen, opstår der en naturlig inklusion, hvor elevernes forskellige evner trives og respekteres. Dette ikke kun styrker sociale relationer, men fungerer også som et effektivt redskab til at imødegå udfordringer som mobning.
Samtidig muliggør udendørsundervisning en dybere forståelse af naturen. Elever, der regelmæssigt udforsker og arbejder i naturen, udvikler en grundlæggende forståelse for og respekt for miljøet. Dette skaber ikke kun ansvarlige borgere, men giver også en praktisk ramme for integration af naturfaglige fag i den daglige undervisning. Naturen bliver et levende klasseværelse, der styrker elevernes forståelse af naturvidenskab og teknik ved at relatere teori direkte til den omgivende verden. På denne måde bliver undervisningen både motiverende og relevant, hvilket fremmer en dybere og mere vedvarende læring.
Skole OL
Skole OL for indskolingen er en online klasse konkurrence for 0.-3. klasse, hvor eleverne dyster med deres klasse mod klasser fra hele Danmark.
Konkurrencerne gennemføres på egen skole og resultaterne indtastes i det virtuelle univers. Skole OL afsluttes med et stort online finaleshow, hvor eleverne skal danse, råbe deres kampråb, prøve kræfter med en makkerøvelse og vinderne på de forskellige årgange bliver offentliggjort.
Eleverne dyster i fem sjove konkurrencer og to bonuskonkurrencer med fokus på bevægelsesglæde, basale færdigheder og samarbejde. Alle elever er med på holdet. De vinder sammen, de taber sammen, de hjælper hinanden og bakker hinanden op. Skole OL handler om at styrke klassens fællesskab og sammenhold. Derudover er der også nogle flotte præmier på højkant, hvor eleverne blandt andet kan vinde fribilletter til WOW PARK i Billund, samt betalt transport frem og tilbage.
- Trivsels coach