Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hjernemad

Fakta: 

Projektet Hjernemad har siden 2017 kørt med succes på en række skoler i Guldborgsund og Lolland kommuner. Her har eleverne medvirket til at sørge for, at maden fra Fødevarebanken blev til nærende morgenmad eller frokost. Det kommer de elever til gode, som ellers ikke har energi til at følge undervisningen, fordi de ikke har spist morgenmad hjemmefra, og det er blevet et socialt samlingspunkt, der involverer elever på tværs af klassetrin.

TrygFonden donerer 10.000 kr. til hver af skoleafdelingerne som økonomisk støtte til opstarten af projektet, der er et initiativ udviklet af kampagnen Broen til Bedre Sundhed, Region Sjælland. 

Maden bliver leveret af FødevareBanken. FødevareBanken er en non-profit organisation, der indsamler mad, som ellers ville gå til spilde. De fordeler maden til mennesker og institutioner, der kan skabe gratis og nærende måltider ud af maden. Sidste år kørte Fødevarebanken i alt lidt over 68 ton mad.

Projektet, som i 2017 er evalueret i et samarbejde mellem Broen til Bedre Sundhed og de deltagende skoler fra Guldborgsund og Lolland kommuner har skabt klare forbedringer:

  1. Skolerne oplever færre konflikter i morgentimerne. 

  2. Eleverne får en rolig start på dagen og en fast struktur skaber trygge rammer. 

  3. Hygge og en god atmosfære bliver prioriteret højt. 

  4. Mange skoler oplever, at cafeen er med til at danne nye relationer. 

  5. De store hjælper de små og ofte sidder eleverne sammen på tværs af både klasser og årgange. 

  6. På nogle skoler ser man et højere koncentrationsniveau. 

  7. Flere får nu spist morgenmad og madpakken bliver derfor gemt til frokostpausen. 

  8. Det giver færre sultne børn og mere energi sidst på dagen.